Menningar- og fri­arsamt÷kin MF═K  

            

ForsÝ­a               
L÷g MF═K
Um MF═K
A­alfundur             
8. mars
┴lyktanir
FrÚttabrÚf
Greinar
FrÚttir af starfinu
Tenglar
Dansk/English/
Franšais
 
┴lyktanir og ßskoranir sem MF═K hefur sent frß sÚr:

2010
BrÚf til Barcaks Obama ß al■jˇ­lega mannrÚttindadaginn 10. desember 2010

┴lyktun MF═K vegna lei­togafundar NATË Ý Lissabon 19.-20. nˇvember 2010
┴lyktun MF═K vegna hugsanlegrar samvinnu ═slands vi­ ECA
┴lyktun MF═K vegna nřrra upplřsinga um strÝ­sreksturinn Ý Afganistan

┴lyktun norrŠnu samtakanna gegn ˙ranvopnum, febr˙ar 2010

2009
┴skorun til rÝkisstjˇrnar ═slands, mars 2009
┴lyktun vegnar ni­urskur­ar Ý heilbrig­iskerfinu 26. jan˙ar 2009
Sřnum hug okkar Ý verki og sni­g÷ngum ═srael 23. jan˙ar 2009

2008
┴varp MarÝu S. Gunnarsdˇttur 30.desember 2008 vegna innrßsarinnar ß Gaza

Yfirlřsing MF═K vegna ßrßsa ═sraelsmanna ß Gaza 28. desember 2008
Ëgnarmat

2007 og eldra
┴lyktun frß fundi 8. mars 2007
Innrßs ═srael Ý LÝbanon
Fangaflug
Jˇlagjafir handa b÷rnum
Vatn fyrir alla
═sland Ý al■jˇ­asamfÚlagi
StrÝ­i­ Ý ═rak         




┴skorun til rÝkisstjˇrnar ═sland um a­ lřsa ═sland kjarnaorkulaust svŠ­i, segja upp a­ild ═slands a­ Natˇ og a­ setja ßkvŠ­i Ý stjˇrnarskrß landsins um a­ ═sland sÚ herlaust land. 
(┴skorunin var send ÷llum ■ingm÷nnum og fj÷lmi­lum ■ann 5. mars)

A­alfundur Menningar- og fri­arsamtakanna MF═K haldinn Ý Fri­arh˙si fimmtudaginn 12. febr˙ar felur stjˇrn MF═K a­ koma eftirfarandi ßskorun til rÝkisstjˇrnar ═slands:

Menningar- og fri­arsamt÷kin MF═K skora ß rÝkisstjˇrn ═slands og Al■ingi a­:
a)    lřsa n˙ ■egar ═sland kjarnorkuvopnalaust svŠ­i.
┴ Allsherjar■ingi SŮ Ý desember var ═sland me­al ■eirra ■jˇ­a sem greiddu atkvŠ­i me­ nřrri ßlyktun um kjarnavopn. 
YfirgnŠfandi samsta­a Ý ■essari atkvŠ­agrei­slu (141 me­, 34 sßtu hjß og 4 ß mˇti) ber vott um ßhyggjur al■jˇ­asamfÚlagsins af aflei­ingum geislavirkra mßlma ekki einungis ß strÝ­stÝmum heldur einnig a­ strÝ­i loknu. Full ßstŠ­a er til a­ vara vi­ ßhrifum ■ess a­ geyma geislavirk efni Ý j÷r­.
Nřlegur ßrekstur kjarnorkukafbßta Ý Nor­ur-Atlantshafi sřnir einnig svo ekki ver­ur um villst a­ n˙ rÝ­ur ß a­ koma Ý veg fyrir umfer­ slÝkra hßskafleyta Ý l÷gs÷gu landsins til a­ for­a ˇafturkrŠfum slysum. 
Kannanir me­al almennings, sem og afdrßttarlaus vi­br÷g­ hagsmunaa­ila Ý sjßvar˙tvegi, bera ■ess ljˇst vitni a­ yfirgnŠfandi meirihluti ■jˇ­arinnar vilji sjß ═sland kjarnorkuvopnalaust svŠ­i. Vi­ f÷gnum ■vÝ ■ess vegna a­ ═sland hafi teki­ ■essa afst÷­u ß Allsherjar■ingi SŮ og lÝtum ß ■a­ sem skilabo­ til stjˇrnvalda um a­ grÝpa til rß­stafana gegn kjarnorkuvßnni.

b)   segja tafarlaust upp a­ild ═slands a­ NATO.  
60 ßra ■ßtttaka Ý herna­arbandalaginu hefur einungis rřrt tr˙ver­ugleika ■jˇ­arinnar sem fri­elskandi ■jˇ­ar og au­velda­ ˇtraustver­u yfirvaldi a­ taka ■ßtt Ý herna­i gegn vilja ■jˇ­arinnar. 

MF═K telur a­ 30.mars 2009 vŠri tßknrŠn tÝmasetning til a­ tilkynna slitin.   

c)   vi­ endursko­un stjˇrnarskrßr ═slands ver­i sett inn ßkvŠ­i um a­ ═sland sÚ herlaust land og muni aldrei fara me­ ˇfri­i gagnvart ÷­rum.  Ůetta vŠri li­ur Ý ■vÝ a­ vinna aftur traust umheimsins ß ═slendingum sem fri­samri ■jˇ­.

Efst ß sÝ­u


┴lyktun vegna ni­urskur­ar Ý heilbrig­iskerfinu 
(send heilbrig­isrß­herra og fj÷lmi­lum 26. jan˙ar 2009)

Stjˇrn MF═K lřsir yfir ßhyggjum vegna ni­urskur­ar Ý heilbrig­iskerfinu. ┴ samdrßttartÝmum ■arf a­ spara, en fagfˇlk hefur Ýtreka­ sagt lÝti­ samrß­ hafi veri­ um hvar skori­ sÚ ni­ur. Efast er um hagkvŠmni og fagleg sjˇnarmi­ sparna­ar. Fˇlk ˇttast e­lilega atvinnumissi en enn frekar eykur ß efasemdir um Ýslenskt heilbrig­iskerfi ■egar tveir a­ilar Ý Š­stu st÷­um landsins fara utan til lŠkninga.
Stjˇrn MF═K beinir ■essari spurningu til Gu­laugs ١rs ١r­arsonar, heilbrig­isrß­herra: äHvernig er komi­ fyrir heilbrig­iskerfinu? RŠ­ur Ýslenskt heilbrig­iskerfi ekki vi­ slÝkar lŠkningar e­a eru ■a­ Š­stu menn landsins sem ekki treysta Ýslenska heilbrig­iskerfinu?"
Stjˇrn MF═K

Efst ß sÝ­u 


┴varp MarÝu S. Gunnarsdˇttur, formanns MF═K ß LŠkjartorgi 
30.12. 2008


HÚr erum vi­ mŠtt eina fer­ina enn til a­ fordŠma svÝvir­ilegar ßrßsir ═sraela Ý gar­ PalestÝnumanna.
Ůa­ hefur l÷ngum veri­ sterkt samband ß milli ═slands og ═srael. BŠ­i rÝkin afsprengi sÝ­ari heimsstyrjaldar og skulda BandarÝkjunum ß vissan hßtt tilveru sÝna. 
Ůa­ er or­i­ tÝmabŠrt a­ skera ß ■ennan naflastreng.

Ůa­ hefur oft veri­ erfitt a­ grilla Ý sta­reyndir Ý deilum fyrir botni Mi­jar­arhafs og n˙ er ■a­ vŠgast sagt hryllingur sem vi­ okkur blasir. 
Allt frß kosningaßrinu 2006 hefur ßstandi­ fari­ hrÝ­versnandi en m÷rgum samt tekist ľ kannski me­ a­sto­ fj÷lmi­la - a­ horfa fram hjß ■vÝ sem hefur veri­ a­ gerast. 
ŮvÝ hva­ er a­ gerast? 
ôMiskunnarlausasta strÝ­ frß 1967. Markmi­i­ er a­ ganga endanlega frß Hamas.ö segja gerendurnir sjßlfir blßkalt. Vi­ h÷fum ekki sÚ­ allt enn■ß. 
ô┌thugsa­ ľ ■etta hefur veri­ Ý undirb˙ningi minnsta kosti sÝ­astli­i­ hßlfa ßri­ö, segja stjˇrnmßlaskřrendur og svokalla­ir sÚrfrŠ­ingar Ý deilunum fyrir botni Mi­jar­arhafs. 
═b˙arnir sofa ekki lengur fyrir sprengjum og gauragangi drßpstˇla ˙r lofti og af sjˇ - ■au heppnu a­sto­a nßgranna og vini vi­ a­ grafa Ý r˙stum heimila ß daginn. Ůa­ er vatnslaust, rafmagnslaust og gaslaust og ■a­ er varla eldivi­ a­ hafa. Konur l÷ngu komnar aftur til mi­alda.
═sraelar hafa veri­ hŠgfara a­ reyna a­ kŠfa PalestÝnumenn ß undanf÷rnum ßrum. Aflei­ingar fßtŠktar, atvinnuleysis og hungurs er ÷rvŠnting. Og hvergi hefur veri­ gengi­ jafn hraustlega til verks og ß Gaza. Ůessu litla loka­a svŠ­i, sem vi­ gŠtum bori­ saman vi­ ReykjavÝk og Kˇpavog. Ůar hefur hßlfri annarri milljˇn manna veri­ haldi­ fanginni Ý ÷rbirg­ og ni­urlŠgingu. 

Og n˙ eru ■a­ fangaver­irnir sjßlfir, sem rß­ast a­ ■essu bjargarlitla fˇlki me­ fullkomnustu fßanlegu strÝ­stˇlum. ═srael er enda herna­arrÝki sem lifir ß framlei­slu og s÷lu vopna. 

═sraelsmenn rÚttlŠta fj÷ldamor­ undanfarinna daga me­ vÝsan til ■ess a­ stemma ■urfi stigu vi­ hry­juverkum. Kannski Štti ekki a­ gera lÝti­ ˙r ■eirri ˇgn, sem almennum borgurum Ý nŠsta nßgrenni Gaza stafar af heimager­um flugskeytum ÷rvŠntingarfullra PalestÝnumanna, en samanbur­ur ß t÷lum fallinna PalestÝnumanna og ═sraela s.l. ßtta ßr ber vitni um a­ stˇrtŠkustu hry­juverkamennina sÚ a­ finna innan ═sraelshers. 

┴ sÝ­ustu sˇlahringum hafa hßtt ß fjˇr­a hundru­ PalestÝnumanna veri­ drepnir og 1690 eru sŠr­ir ľ ■essar t÷lur hŠkka st÷­ugt. Sj˙krah˙sin geta engan vegin sinnt ■essu fˇlki ľ ■ar vantar allt, ■au eru yfirfull og ■a­ er skortur ß lyfjum. Miskunnarlaust er komi­ Ý veg fyrir allar tilraunir mann˙­arsamtaka til a­ koma ney­ara­sto­ til Gazastrandar. 

Er ßrßs ═sraelshers ß Gaza innanrÝkismßl ═sraels?
- nei - ■vÝ Gazastr÷ndin hefur aldrei veri­ vi­urkennd sem partur af ═srael. 

Ůurfum vi­ a­ taka afst÷­u annars vegar til lř­rŠ­isrÝkisins ═sraels og hins vegar til villimanna Ý einrŠ­isrÝki?
- Nei ľ ■vÝ bß­um megin eru lř­rŠ­islega kj÷rnir fulltr˙ar.
Ůa­ er au­velt fyrir ═slendinga a­ tala sem ■jˇ­ fri­ar og leika fri­ar-eitthva­ ß rˇlegheitatÝmum en ■a­ kallar ß dug ■egar ß reynir.
UtanrÝkisrß­herra Ingibj÷rg Sˇlr˙n GÝsladˇttir hefur rÚttilega sagt a­ herna­ara­ger­ir ═sraela sÚu ˇverjandi og a­ al■jˇ­asamfÚlagi­ geti ekki lengur lßti­ ˇßtali­ a­ mannrÚttindi og al■jˇ­legar skuldbindingar sÚu fˇtum tro­in ß GazasvŠ­inu. En hva­ nŠr samhygg­in langt? HÚr nŠgja ekki or­in tˇm vi­ getum ekki sam■ykkt frekara mannslßtur. 
═sraelsstjˇrn ver­ur a­ fara a­ al■jˇ­al÷gum, vir­a sam■ykktir Sameinu­u ■jˇ­anna og hŠtta ■egar Ý sta­ ÷llum ßrßsum ß palestÝnska Ýb˙a herteknu svŠ­anna. 
Fri­ur er spurning um vilja. 
┴ ■essari stundu hafa Ýslensk stjˇrnv÷ld ekki val ľ ■au ver­a a­ kalla sendiherra ═sraels ß Nor­url÷ndum ß sinn fund til a­ gera ■annig ═sraelsstjˇrn ljˇst a­ ßrßsarstefna ■eirra og fj÷ldamor­ ß Gaza sÚu komin ß ■a­ stig a­ slÝta ver­i samskiptum vi­ ═sraelsrÝki.
 

Efst ß sÝ­u 


29.12. 2008
Yfirlřsing
MF═K vegna ßrasa ═sraelsmanna ß Gaza

Blˇ­ba­ ß Gaza

SÝ­astli­inn laugardag hˇf ═sraelsher ßrßsir ß Ýb˙a Gazastrandarinnar sem enn sÚr ekki fyrir endann ß, ■eim h÷r­ustu frß ■vÝ landsvŠ­i­ var hernumi­ af ═sraelsm÷nnum ßri­ 1967. Ůegar ■etta er skrifa­ eru fallnir yfir ■rj˙ hundru­ og fleiri en ■˙sund sŠr­ir.

Gaza er loka­ svŠ­i, nokkru minna a­ flatarmßli en ReykjavÝk og Kˇpavogur, ■ar sem hßlfri annarri milljˇn manna er haldi­ fanginni Ý ÷rbirg­, ÷ryggisleysi, ■jßningu og ni­urlŠgingu. N˙ er hvorki rafmagn, gas nÚ vatn a­ hafa ß svŠ­inu. Og ■a­ eru fangaver­irnir sjßlfir, sem n˙ rß­ast a­ ■essu bjargarlitla fˇlki me­ fullkomnustu fßanlegu strÝ­stˇlum. ═sraelsmenn rÚttlŠta fj÷ldamor­in me­ vÝsan til ■ess a­ stemma ■urfi stigu vi­ hry­juverkum. Ekki skal gert lÝti­ ˙r ■eirri ˇgn, sem almennum borgurum Ý nŠsta nßgrenni Gaza stafar af heimager­um flugskeytum ÷rvŠntingarfullra PalestÝnumanna, en samanbur­ur ß t÷lum fallinna PalestÝnumanna og ═sraela s.l. ßtta ßr ber vitni um a­ stˇrtŠkustu hry­juverkamennina sÚ a­ finna innan ═sraelshers.  

MF═K fordŠmir n˙ sem fyrr svÝvir­ilegar a­ger­ir ═sraela Ý gar­ PalestÝnumanna. UtanrÝkisrß­herra segir herna­ara­ger­ir ═sraela ß Gazastr÷ndinni ˇverjandi og a­ al■jˇ­asamfÚlagi­ geti ekki lengur lßti­ ˇßtali­ a­ mannrÚttindi og al■jˇ­legar skuldbindingar sÚu fˇtum tro­in ß GazasvŠ­inu. HÚr nŠgja ekki or­in tˇm. ═sraelsstjˇrn ver­ur a­ fara a­ al■jˇ­al÷gum, vir­a sam■ykktir Sameinu­u ■jˇ­anna og hŠtta ■egar Ý sta­ ÷llu ßrßsum ß palestÝnska Ýb˙a herteknu svŠ­anna. ═slensk stjˇrnv÷ld hafa ■vÝ ekki val, ■au ver­a a­ kalla sendiherra ═sraels ß Nor­url÷ndum ß sinn fund til a­ gera ═sraelsstjˇrn ljˇst a­ ßrßsarstefna ■eirra og fj÷ldamor­ ß Gaza sÚu komin ß ■a­ stig a­ slÝta ver­i samskiptum vi­ ═sraelsrÝki. 

Efst ß sÝ­u  


Ëgnarmat 
Styrjaldir eru glŠpsamleg sˇun ß mannslÝfum, tilrŠ­i vi­ lÝf, heilsu, hamingju og framtÝ­arvonir saklauss fˇlks. Fjßrmunum til herna­ar og vÝgvŠ­ingar vŠri margfalt betur vari­ Ý barßttu vi­ sj˙kdˇma, til menntunar og til uppbyggingar Ý kj÷lfar  nßtt˙ruhamfara.

═ stefnuyfirlřsingu rÝkisstjˇrnar SjßlfstŠ­isflokks og Samfylkingar 2007 er l÷g­ ßhersla ß frumkvŠ­i ═slendinga Ý al■jˇ­amßlum. Ůar er m.a. kve­i­ ß um a­ fri­samlegar ˙rlausnir deilumßla sÚu nřir hornsteinar Ý Ýslenskri utanrÝkisstefnu. A­ nř rÝkisstjˇrn harmi strÝ­sreksturinn Ý ═rak og vilji leggja sÝn lˇ­ ß vogarskßlar fri­ar Ý ═rak og Mi­austurl÷ndum m.a. me­ ■ßttt÷ku Ý mann˙­ar- og uppbyggingarstarfi.

A­ ÷­ru leyti, segir svo, byggist stefna rÝkisstjˇrnarinnar

ß ■eim gildum sem legi­ hafa til grundvallar samvinnu vestrŠnna lř­rŠ­isrÝkja, norrŠnu samstarfi og vi­leitni ■jˇ­a heims til a­ auka frelsi Ý al■jˇ­legum vi­skiptum. Ůa­ er sem ma­ur sjßi Ragnar Reykßs hverfa fyrir horn Ý ■essum lo­na vi­bˇtarhala!

═slendingar eiga heimtingu ß a­ stefnan Ý utanrÝkismßlum sÚ hrein og skřr og Ý samrŠmi vi­ vilja ■orra ■jˇ­arinnar.
UtanrÝkisrß­uneyti­ bo­ar um ■essar mundir endurmat ß utanrÝkisstefnu ═slendinga.

Nßnar tilteki­ bo­ar utanrÝkisrß­herra ävanda­ô ˇgnarmat og lofar vÝ­tŠkri samvinnu allra flokka Ý ■vÝ starfi. Miki­ rÝ­i ß a­ vel takist til og a­ sßtt rÝki um ni­urst÷­una.

═ rŠ­u sem Ingibj÷rg Sˇlr˙n utanrÝkisrß­herra flutti ß rß­stefnunni Kapphlaupi­ um Nor­urpˇlinn sem haldin var 30. ßg˙st s.l. Ýtrekar h˙n ■÷rfina ß a­ efla umrŠ­u um ■essi mßl og hlutverk okkar innan NATË. Ůar kva­ ■ˇ vi­ tˇn sem vekur ugg Ý brjˇsti allra andstŠ­inga herna­ar. Ůar segir or­rÚtt: äŮa­ vŠri frekar ß fŠri ═slendinga a­ senda sÚrfrŠ­inga til verka, ■egar byssurnar vŠru ■agna­ar, til a­ vinna a­ fri­aruppbyggingu.ô

Mß minna ß a­ ■ßtttaka okkar Ý NATË ber Ý sÚr a­ ÷r■jˇ­in ═slendingar ver­ur ekki og hefur aldrei veri­ spur­ ßlits um ■a­ sem tÚ­ bandalag tekur sÚr fyrir hendur. ═slendingar hafa teki­ ■ßtt Ý herna­i bandamanna sinna me­ ÷llum ■eim vÝ­tŠka hryllingi sem ■a­ hefur leitt af sÚr. Er ■a­ hlutverk okkar fri­elskandi ■jˇ­ar a­ halda ßfram margbo­u­um ˇfri­i og l˙skraskt svo ß vettvang ä■egar byssurnar eru ■agna­arô? VŠri ekki nŠr a­ vi­ tŠkjum ■ß afst÷­u a­ standa utan allra herna­arbandalaga og frßbi­ja okkur ■ßttt÷ku Ý styrj÷ldum, beina sem ˇbeina? UtanrÝkisrß­herra kallar eftir aukinni umrŠ­u. Sv÷rum ■vÝ kalli! H÷fum ■or til a­ takast ß hendur fri­armat Ý sta­ ˇgnarmats.                                       

Stjˇrn MF═K

Efst ß sÝ­u 




┴lyktun frß fundi 8. mars 2007:


Opinn fundur haldinn Ý Tjarnarsal Rß­h˙ss ReykjavÝkur ß Al■jˇ­legum 
barßttudegi kvenna fyrir fri­i og jafnrÚtti sendir frß sÚr eftirfarandi ßlyktun: 

═ rÚttlßtu ■jˇ­fÚlagi njˇta allir ■jˇ­fÚlags■egnar jafnra tŠkifŠra og eiga 
jafnan rÚtt til heilbrig­is■jˇnustu, menntunar og ■ßttt÷ku Ý samfÚlaginu. 
═ rÚttlßtu samfÚlagi er varinn rÚttur ■eirra sem ekki ■ekkja rÚttindi sÝn og 
teki­ tillit til sjˇnarmi­a ■eirra hˇpa, sem erfi­ast eiga. 

Samdrßttur Ý rÝkisafskiptum og einkavŠ­ing nau­synlegrar ■jˇnustu kemur hart ni­ur ß konum sem bera hita og ■unga af ■vÝ misrÚtti sem er hÚr ß landi. ŮŠr eru margar hverjar tekjulŠgstar en hafa ■ß ßbyrg­ a­ sjß um a­ framfŠra fj÷lskyldum. 

Vi­ hvetjum stjˇrnv÷ld til a­ setja mannsŠmandi lÝfskj÷r fˇlks ofar 
fjßrmagnshyggju, var­veita velfer­arkerfi og berjast gegn mansali og 
vinnu■rŠlkun. 

Vi­ hvetjum til samst÷­u gegn ÷llu ofbeldi, lÝkamlegu, andlegu og 
kynfer­islegu. 

Vi­ krefjumst raunhŠfra a­ger­a til a­ breyta skiptingu au­Šfa heims og 
stu­la a­ bŠttum hag kvenna um allan heim. 


Efst ß sÝ­u 


Stjˇrn MF═K sendir frß sÚr eftirfarandi ßlyktun:

═slendingar hafa talist me­al vina■jˇ­a ═sraels en ■rßtt fyrir ■a­ hafa Ýsraelskir embŠttismenn Ýtreka­ lÝtilsvirt og beitt Ýslenska  borgara har­rŠ­i vi­ komu ■eirra til ═srael.  Ůa­ er kominn tÝmi til a­ rÝkisstjˇrn ═slands endursko­i stjˇrnmßlasamband vi­ slÝka a­ila.

┴ undanf÷rnum mßnu­um hafa Ýsraelsk stjˇrnv÷ld sřnt af sÚr ofrÝki og glŠpsamlegt framfer­i Ý gar­ nßgranna sinna Ý trausti stu­nings stjˇrnar BandarÝkjanna og fleiri rÝkja. Undanlßtssemi vestrŠnna ■jˇ­a hefur or­i­ rÝkisstjˇrn ═sraels hvatning til sÝendurtekinna nÝ­ingsverka.

Vi­ mˇtmŠlum innrßs ═sraela Ý anna­ rÝki, drßpum ■eirra ß fj÷lda ˇbreyttra borgara, sem a­ stˇrum hluta voru b÷rn, og glŠpsamlega notkun ß ˇl÷glegum klasasprengjum, sem eiga eftir a­ valda enn frekari ÷rkumlun og dau­a Ý Su­ur- LÝbanon.
═ skjˇli ■essara atbur­a hefur ═sraelsstjˇrn enn hert t÷kin Ý PalestÝnu. Daglegt lÝf Ýb˙a ß Gaza og ß Vesturbakkanum ver­ur sÝfellt ˇbŠrilegra ■vÝ svo vir­ist sem ═sraelsher hefni hrakfara sinna Ý LÝbanon ß PalestÝnum÷nnum.  ┴form um byggingarframkvŠmdir Ý sta­ ■ess a­ rřma landnemasvŠ­i sřna einnig lÝtinn vilja stjˇrnar ═srael til samkomulags.  Fri­ur ß svŠ­inu er fjarlŠgur draumur ß me­an einungis er krafist tilslakana af hßlfu annars deilua­ila.

Vi­ hvetjum rÝkisstjˇrn ═slands til a­ taka afst÷­u Ý mßlefnum Mi­austurlanda og hafna opinberlega ßrßsar- og ˙t■enslustefnu ═sraelsstjˇrnar. ═slendingar eru fri­elskandi ■jˇ­ og framkoma stjˇrnar ═sraels hefur ßhrif ß vi­horf ■eirra. MF═K treysta ■vÝ a­ utanrÝkisrß­herra ═slands komi ■eim skilabo­um til stjˇrnar ═sraels.

Ůß hvetur MF═K alla fri­elskandi borgara til a­ sni­ganga v÷rur frß ═srael og sřna ■annig vandlŠtingu sÝna Ý verki. 

Efst ß sÝ­u


MANNR╔TTINDABROT - FANGAFLUG 

Menningar- og fri­arsamt÷kin MF═K hafa l÷ngum vara­ vi­ ■eirri hŠttu sem fylgir ■ßttt÷ku Ý herna­arbandal÷gum og veru erlendrar herst÷­var ß ═slandi. Herst÷­in er hluti af varnarkerfi BandarÝkjanna og ■a­ hefur sannast a­ hagur og ßlit smß■jˇ­ar hefur ■ar lÝti­ vŠgi. SlÝkt kerfi skilgreinir sjßlft sÝna ôˇviniö og ■arfnast ekki sam■ykkis annarra.

Margir fylltust rei­i og ˇhug vegna frÚtta um flutning ß f÷ngum Ý leynilegar fangab˙­ir e­a til rÝkja ■ar sem fangar eru pynda­ir ß vegum bandarÝsku leyni■jˇnustunnar CIA. Ůa­ a­ nota ═sland sem millilendigarsta­ fyrir flutning ß f÷ngum er raunar framhald af ■eirri untanrÝkispˇlitÝk sem Ýslensk stjˇrnv÷ld hafa reki­ undanfarin 60 ßr. VÝ­a um heim hefur veri­ fari­ fram ß rannsˇkn ß ■essu athŠfi. SamkvŠmt upplřsingum flugmßlastjˇrnar ß KeflavÝkur-flugvelli hafa 15 flugvÚlar, sem bandarÝska leyni■jˇnustan hefur ß leigu til fangaflutninga, lent hÚr ß landi undanfarin fimm ßr. ForsŠtis- og utanrÝkisrß­herra ═slands voru krafnir sagna ß Al■ingi en sv÷r ■eirra voru ˇljˇs og ˇfullnŠgjandi. 

Menningar- og fri­arsamt÷kin MF═K eru ß mˇti pyndingum hvar sem er Ý heiminum. Ůa­ er ekki einv÷r­ungu a­ fangar skulir fluttir um Ýslenska lofthelgi sem vekur ugg. 

Vi­ krefjumst ■ess a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld endursko­i samstarf vi­ ■jˇ­ir sem stunda pyndingar og ˇmannlega me­fer­ ß fˇlki. Vi­ viljum ekki a­ ═sland sÚ bendla­ vi­ slÝkt. 

Sameinumst gegn herna­arhyggju ľ
Vinnum saman a­ fri­i.
Menningar- og fri­arsamt÷kin MF═K

Efst ß sÝ­u


TIL UMHUGSUNAR: KAUP HANDA BÍRNUM FYRIR JËL. 

Menningar- og fri­arsamt÷kin MF═K skora ß foreldra og forrß­amenn, ÷mmur, afa, frŠnkur og frŠndur og a­ra ■ß sem kaupa gjafir handa b÷rnum og ungmennum, a­ vera me­vitu­ um a­ ■a­ er ß ßbyrg­ fullor­inna hvernig heimur snřr a­ b÷rnum. B÷rn eiga a­ fß a­ vera b÷rn.

Vi­ v÷rum vi­ tÝsku, sem rutt hefur sÚr til r˙ms hÚr ß landi, a­ klŠ­a litlar st˙lkur Ý magaboli, G-streng og anna­ slÝkt. 

Vi­ f÷gnum framtaki SAFT (SamfÚlag, fj÷lskylda og tŠkni) sem nřlega gßfu ˙t bŠkling me­ lei­beiningum um val ß t÷lvuleikjum. Vi­ bendum ß a­ s÷mu vandvirkni er einnig ■÷rf vi­ val ß ÷­rum leikf÷ngum. For­umst a­ kaupa leikf÷ng sem gera strÝ­ og ofbeldi a­la­andi. 
Hann fÚkk... en h˙n fÚkk... 
Hva­a hlutverk Štlum vi­ uppvaxandi kynslˇ­? 


T÷kum uppeldishlutverki­ alvarlega. 

St÷ndum v÷r­ um bernskuna og sakleysi­. 

Efst ß sÝ­u


Vatn fyrir alla                    

Undirritu­ samt÷k vilja me­ sameiginlegri yfirlřsingu ■essari vekja athygli rÝkisstjˇrnar, sveitarstjˇrna, stofnana, fyrirtŠkja og almennings ß mikilvŠgi og sÚrst÷­u vatns fyrir land, ■jˇ­ og lÝfrÝki. ١tt enginn vatnsskortur sÚ ß ═slandi ■ß er sta­an ÷nnur vÝ­ast hvar Ý heiminum. Gnˇtt vatns gefur ■vÝ ekki tilefni til skeytingarleysis af okkar hßlfu. Ůvert ß mˇti ber okkur a­ fŠra lagaumgj÷r­ um vatn Ý ■ann b˙ning a­ h˙n tryggi rÚtta forgangsr÷­un var­andi vatnsvernd og nřtingu og geti veri­ ÷­rum ■jˇ­um til fyrirmyndar. Hugsa ver­ur til framtÝ­ar og hafa almannahagsmuni og nßtt˙ruvernd a­ lei­arljˇsi. 

Vatn er takm÷rku­ au­lind og almannagŠ­i sem er undirsta­a alls lÝfs og heilbrig­is. Vatn er frßbrug­i­ ÷­rum efnum a­ ■vÝ leyti a­ ■a­ finnst nßtt˙rulega Ý f÷stu, fljˇtandi og loftkenndu formi og er aldrei kyrrt ß einum sta­ e­a einu eignarlandi heldur ß st÷­ugri hringrßs um heiminn. 

Undirritu­ samt÷k telja a­ a­gangur a­ vatni sÚ grundvallarmannrÚttindi, eins og kve­i­ er ß um Ý sam■ykktum Sameinu­u ■jˇ­anna sem ═sland hefur undirgengist. SÚrhver ma­ur ß ■vÝ rÚtt ß a­gengi a­ hreinu drykkjarvatni og vatni til hreinlŠtis og heimilishalds. 

LÝta ber ß vatn sem fÚlagsleg, menningarleg og vistfrŠ­ileg gŠ­i sem ekki mß fara me­ eins og hverja a­ra verslunarv÷ru. 

Nřting vatns skal vera sjßlfbŠr og a­gengi a­ ■vÝ tryggt me­ l÷gum fyrir n˙lifandi kynslˇ­ og kynslˇ­ir framtÝ­arinnar. Ůa­ er skylda stjˇrnvalda a­ tryggja ■egnum sÝnum ■ennan rÚtt ßn mismununar. 

Ůa­ er hlutverk stjˇrnvalda a­ tryggja verndun vatns sem nßtt˙ruver­mŠta sem og a­ tryggja hollustu og dreifingu vatns til allra ■jˇ­fÚlags■egna me­ fjßrfestingu Ý mannvirkjum og mengunarv÷rnum. Vatnsveitur ver­i ■vÝ reknar ß fÚlagslegum grunni, taki mi­ af almannahagsmunum og tryggi rÚtt einstaklinga til nŠgilegs hreins vatns til drykkjar og hreinlŠtis ß vi­rß­anlegu ver­i. Ůa­ er jafnframt hlutverk stjˇrnvalda a­ tryggja a­ vi­ nřtingu vatns ver­i ÷­rum nßtt˙ruver­mŠtum ekki spillt. 

Stjˇrnv÷ldum ber a­ tryggja almenningi a­gengi a­ ÷llum upplřsingum er var­a verndun og nřtingu vatns og stu­la a­ aukinni virkni almennings og me­vitund um mikilvŠgi vatns, nßtt˙ru og rÚttrar umgengni vi­ landi­. 

Vegna mikilvŠgis vatns fyrir Ýslenska ■jˇ­ og lÝfrÝki landsins telja undirritu­ samt÷k nau­synlegt a­ fest ver­i Ý stjˇrnarskrß ═slands ßkvŠ­i um skyldur og rÚttindi stjˇrnvalda og almennings hva­ var­ar rÚttindi, verndun og nřtingu vatns. L÷g og regluger­ir um nřtingu vatns taki ■vÝ mi­ af ßkvŠ­um sem vi­urkenna rÚtt einstaklinga til vatns sem og l÷gum er var­a verndun vatns og nßtt˙ru. 

Til a­ tryggja skilvirka verndun og nřtingu vatns ber stjˇrnv÷ldum a­ skipuleggja stjˇrnsřslu ■annig a­ e­lilegt jafnvŠgi sÚ ß milli ■essara ■ßtta og rÚttar einstaklinga til a­gengis a­ vatni. 

Efst ß sÝ­u


═sland Ý al■jˇ­asamfÚlagi. ┴lyktun

Opinn fundur haldinn ß Al■jˇ­alegum barßttudegi kvenna fyrir fri­i og jafnrÚtti 8.mars 2005 Ý Rß­h˙si ReykjavÝkur sendir frß sÚr eftirfarandi ßlyktun:  

JafnrÚttisbarßtta og barßtta fyrir bŠttum kj÷rum kvenna er hluti af barßttunni fyrir betri heimi.  ŮvÝ viljum vi­ sem teljum a­ betri heimur sÚ raunverulegur valkostur nota 8.mars Al■jˇlegan barßttudag kvenna fyrir fri­i og jafnrÚtti til a­ horfa gagnrřnum augum ß samfÚlagi­.  

Ůa­ er mikilvŠgt a­ sameina alla ■ß sem ekki sŠtta sig vi­ skiptingu heimsins Ý austur og vestur, nor­ur og su­ur, kristin heim e­a islam, rÝkan heim e­a fßtŠkan.   

Fundurinn telur mikilvŠgt a­ fˇlk b˙sett ß ═slandi geti treyst ■eirri grundvallarreglu stjˇrnarskrßrinnar a­ l÷g nßi jafnt yfir alla en fari ekki Ý manngreinarßlit.  Fundurinn ßrÚttar mikilvŠgi jafnrŠ­isreglu sem tryggi a­ allir skuli vera ôjafnir fyrir l÷gum og njˇta mannrÚttinda ßn tillits til kynfer­is, tr˙arbrag­a, sko­ana, ■jˇ­ernisuppruna, kyn■ßttar, litarhßttar, efnahags, Štternis og st÷­u...ö aldurs og kynhneig­ar.  

Fundurinn hvetjur rÝkisstjˇrnina til a­ setja rÚttindi fˇlks ofar fjßrmagnshyggju og hagsmunum fj÷l■jˇ­afyrirtŠkja.   

Fundurinn hafnar ofbeldi og hvetur til fri­samlegra lausna ß vandamßlum heimsins.  Ůß hvetjum vi­ alla til a­ leggja sitt af m÷rkum til a­ upprŠta hvers kyns kynbundi­ ofbeldi Ý okkar samfÚlagi.   

Ůa­ eru forrÚttindi a­ b˙a fjarri ßtakasvŠ­um.  Fundurinn bendir ß mikilvŠgi ■ess, Ý heimi tortryggni og ˇfri­ar, a­ ═sland axli ■ß ßbyrg­ sem felst Ý ■vÝ a­ vera rÝkt og sjßlfstŠtt lř­rŠ­isrÝki.  Stu­ningur rÝkisstjˇrnar ═slands vi­ herna­ Ý ═rak, sem kosta­ hefur ■˙sundir ˇbreyttra borgara lÝfi­, a­ stˇrum hluta konur og b÷rn, hefur valdi­ miklu umrˇti Ý Ýslensku samfÚlagi.  Fundurinn krefst ■ess a­ ═sland, sem herlaus ■jˇ­, fßi a­ standa utan vi­ herna­arßt÷k.  

Fundurinn hvetur rÝkisstjˇrn ═slands, ■ingmenn og landsmenn alla til a­ sameinast um samfÚlagslega ßbyrg­ og stu­la ■annig a­ fri­i og jafnrÚtti.

A­ fundinum stˇ­u: Menningar- og fri­arsamt÷k Ýsl. kvenna, Bandalag hßskˇlamanna, BSRB, FÚlag Ýsl. hj˙krunarfrŠ­inga, Kennarasamband ═slands, Kvennas÷gusafn ═slands, KvenrÚttindafÚlag ═slands, Samt÷k herst÷­vaandstŠ­inga, Samt÷k kvenna af erlendum uppruna, Samt÷k um kvennaathvarf, Sj˙krali­afÚlag ═slands, StÝgamˇt, Upplřsing, fÚlag bˇkasafns- og upplřsingafrŠ­a, Vera, Ůroska■jßlfafÚlag ═slands, Íryrkjabandalag ═slands.  

Efst ß sÝ­u  


┴lyktun MF═K um strÝ­i­ Ý ═rak

Opinn fundur haldinn ß vegum Menningar- og fri­arsamtaka Ýsl. kvenna
■ri­judaginn 14. oktˇber Ý M═R-salnum, VatnsstÝg 10 sendir frß sÚr
eftirfarandi yfirlřsingu:

Ě ┴rßsarstrÝ­i­ ß ═rak, sem ßtti a­ frelsa k˙ga­a ■jˇ­ og auka ÷ryggi umheimsins, kosta­i m÷rg ■˙sund ˇbreyttra borgara lÝfi­. Ůeir sem eftir lifa b˙a ßfram vi­ ˇgnar÷ld, stjˇrnleysi og fßtŠkt og ÷ryggi Ý heiminum er ß undanhaldi. Engin lei­ er a­ rÚttlŠta stu­ning rÝkisstjˇrnar DavÝ­s Oddsonar og au­sveipni Halldˇrs ┴sgrÝmssonar vi­ forsprakka ■essa feig­arflans.

Ě Undanlßtssemi vestrŠnna ■jˇ­a vi­ rÝkisstjˇrn ═sraels hefur or­i­ henni hvatning til sÝendurtekinna nÝ­ingsverka gegn palestÝnsku ■jˇ­inni sem aftur kalla fram Š ÷rvŠntingarfyllri vi­br÷g­ hennar. Vi­ slÝkar a­stŠ­ur ß sÝst af ÷llu vi­ a­ lřsa yfir "skilningi" ß "ˇ■olinmŠ­i" strÝ­sglŠpamannsins Ariels Sharons.

Fundurinn fordŠmir stefnu rÝkistjˇrnar ═slands Ý mßlefnum Mi­austurlanda.
Vi­ krefjumst ■ess a­ rÝkisstjˇrn ═slands lßti af stu­ningi vi­ ßrßsar- og
˙t■enslustefnu ═sraela og hŠtti a­ skera sig ■annig ˙r meirihluta rÝkja
heims sem opinberlega hafa hafna­ ■essari ofbeldisstefnu.

 

Efst ß sÝ­u

 

 

MF═K / pˇsthˇlf/box 279 / 121 Reykjavik/ email MF═K ß Facebook